Dramatisk pointdeling i Skansen

Sønderjyske Herrehåndbold og Nordsjælland Håndbold delte pointene i et intenst og målrigt opgør, der sluttede 35-35 i Bambuni Herreligaen. 1.625 tilskuere i Sydjysk Sparekasse Skansen dannede rammen om en kamp, hvor spændingen holdt hele vejen til slutfløjt.

Første halvleg var tæt fra start, hvor begge hold fulgtes ad i scoringerne. Nordsjælland havde dog et lille overtag og kunne gå til pause foran 20-19 efter en halvleg præget af høj effektivitet i begge ender.

Efter pausen fortsatte det jævnbyrdige opgør. Sønderjyske fik bedre fat i defensiven i perioder, men gæsterne formåede hele tiden at svare igen. Kampen bølgede frem og tilbage, og ingen af holdene formåede at skabe det afgørende hul.

Offensivt var Frederik Tilsted igen iøjnefaldende med 10 scoringer, mens Emil la Cour var sikker fra straffelinjen med fem mål. Magnus Fredriksen og Morten Bjørnshauge bidrog med fire mål hver, mens Jesper Konradsson også spillede en vigtig rolle med sine fire scoringer.

I slutfasen var kampen helt åben. Begge hold havde muligheder for at tage sejren i de døende minutter, men da Matthias Rex diskede op med en feberredning efter slutfløjt, endte opgøret fortjent uden vinder.

Cheftræner Lasse Folkmann udtykker også en vis tilfredshed med kampen:
Først og fremmest er vi tilfredse med at få point. Det bliver en lidt rodet kamp, hvor hverken vi eller Nordsjælland for alvor får sat defensiven, og det afspejler scoringen også. Til gengæld spiller vi godt med bolden og kommer frem til mange gode muligheder, som vi også får udnyttet. Der er flere ting, vi kan tage med videre, men vi skal have luget ud i de personlige fejl i forsvaret. Det er en kamp, der kunne være tippet begge veje, så alt i alt er resultatet fair.

Målscorere for Sønderjyske Herrehåndbold: Frederik Tilsted (10), Emil la Cour (5), Magnus Fredriksen (4), Morten Bjørnshauge (4), Jesper Konradsson (4), Sebastian Augustinussen (3), Gabriel Setterblom (2), Viktor Bergholt (2), Ebbe Stankiewicz (1).

Målscorere for Nordsjælland Håndbold: Carl-Emil Haunstrup (7), August Olsen Storbugt (6), Matias Campbell (5), Rasmus Madsbøll (4), Nikolaj Larsson (4), Martin Lindell (3), Rasmus Arvling Andreasen (3), Tim Rantala (2), Jesper Dahl (1).

Med pointdelingen får Sønderjyske sat point på tavlen fra start i kvalifikationsspillet, hvor hvert point kan vise sig afgørende i en tæt pulje.

Næste opgave for de lyseblå helte er på søndag den 12. april kl. 14.00, hvor de på udebane i Blue Water Dokken møder Ribe-Esbjerg HH. Kampen kan som altid følges i Tophåndbolds app eller via klubbens Instagram-profil, hvis du ikke tager turen vestpå for at støtte drengene i hallen.


Sikre dig en fast plads i Sydjysk Sparekasse Skansen – bliv sæsonkortholder i Sønderjyske Herrehåndbold!

Oplev elektrisk stemning, ligahåndbold og et fællesskab i særklasse. Som sæsonkortholder er du med hele vejen – tæt på spillerne, fanklubben og de eksklusive oplevelser, der gør hver kamp til noget særligt.

fra 1.195 kr.