Sønderjyske Herrehåndbold styrker trænerteamet før sæsonens afgørende fase

Sønderjyske Herrehåndbold henter med øjeblikkelig virkning Rasmus Thiemer-Jensen som assistenttræner for resten af sæsonen.
Rasmus vandt som aktiv spiller DM med BSH, men måtte senere indstille karrieren grundet skader. Siden har han været træner i Fredericia HK og Lemvig-Thyborøn, og i dag er han talentansvarlig i Dansk Håndbold med ansvar for Region Syd samt nationale talentsamlinger.
Rasmus træder ind i trænerteamet og skal indgå i et tæt samarbejde med cheftræner Lasse Folkmann i den afgørende fase af sæsonen.

Sportsmanager Thomas Mogensen udtaler:
“Det er dejligt, at Rasmus kan træde til og hjælpe Lasse med at gøre sæsonen færdig. Vi håber og tror på, at deres relation og kendskab til hinanden giver den fornødne ro til at få afsluttet sæsonen på en ordentlig måde. Rasmus kender gamet og skal være en god og vigtig sparringspartner til Lasse. Derudover har han gennem sin egen karriere og erfaring også en masse at byde ind med sportsligt. Så vi ser frem til at byde Rasmus velkommen og håber, at vi sammen  får en god afslutning på sæsonen.

Rasmus Thiemer-Jensen fortsætter:
“Jeg er rigtig glad for den tillid, Sønderjyske Herrehåndbold og Lasse har vist mig. Jeg ser frem til samarbejdet med Lasse, resten af teamet og spillertruppen, hvor vi sammen skal skabe de bedste forudsætninger frem mod de afgørende kampe. Nu handler det om at stå stærkt som en enhed og gå ind med fuldt fokus, energi og tro på det, vi gør.”

Rasmus tilføjer:
“Som modstander har det altid været noget særligt at spille i Sydjysk Sparekasse Skansen,  en hal med masser af intensitet og stærk opbakning fra tribunerne. Jeg glæder mig til nu at have den opbakning i ryggen og opleve stemningen fra den anden side.”

Med tilføjelsen af Rasmus styrker Sønderjyske Herrehåndbold organisationen i en vigtig fase af sæsonen, hvor holdet går ind i de afgørende kampe.


Sikre dig en fast plads i Sydjysk Sparekasse Skansen – bliv sæsonkortholder i Sønderjyske Herrehåndbold!

Oplev elektrisk stemning, ligahåndbold og et fællesskab i særklasse. Som sæsonkortholder er du med hele vejen – tæt på spillerne, fanklubben og de eksklusive oplevelser, der gør hver kamp til noget særligt.

fra 1.195 kr.