Tak for 2025 – en julehilsen fra Sønderjyske Herrehåndbold

Juleaften står lige for døren, og vi vil gerne sige tak for et fantastisk år, der snart er gået.

2025 har været et fantastisk håndboldår i Sønderjyske Herrehåndbold. For første gang nogensinde var vi med i Final4, og som kronen på værket kom klubbens allerførste medalje i hus. Samtidig tog vi et stort skridt som organisation med vores første sæson på egne ben som selvstændig enhed. Et vigtigt skridt, som kun har været muligt takket være den store opbakning til vores fælles håndboldprojekt i Sønderborg.

Opbakningen har kun vokset sig stærkere. Vores erhvervsnetværk er blevet udvidet med flere end 100 virksomheder, og interessen for klubben har aldrig været større. Sønderjyske Herrehåndbold står i dag som byens elitære fyrtårn – ikke blot som en sportslig repræsentant for Sønderborg, men som en vigtig identitetsskabende faktor, der samler borgere på tværs af alder og baggrund, når hjemmekampene spilles i Sydjysk Sparekasse Skansen.

I samarbejde med Danfoss afviklede vi igen – sammen med vores samarbejdsklub SG Flensburg-Handewitt – den efterhånden traditionsrige kamp i Sydjysk Sparekasse Skansen. Her dannede vi rammen om en stor håndboldoplevelse og en fantastisk fest, som tydeligt viste styrken i samarbejdet på tværs af grænsen.

Også vores sponsorkickoff fortsætter med at vokse år for år. I år samlede vi flere end 200 partnere i Teatersalen på Hotel Sønderborg Strand til en skøn dag, der gav os et stærkt afsæt til en spændende sæson 2025/26.

Sportsligt står vi igen stærkt. Vi ligger med omkring slutspilspladserne i den igangværende sæson og har netop kvalificeret os til Final4 for andet år i træk. Samtidig har interessen for vores erhvervsklubarrangementer været så massiv, at vi ved flere lejligheder har været nødsaget til at benytte to lounger.

Opbakningen har ganske enkelt aldrig været større. Vores administrerende direktør, Kim Poulsen, sætter ord på det således:
“Den opbakning, vi oplever fra alle – sæsonkortholdere, fans, partnere og frivillige – er afgørende for, at vi hele tiden kan flytte klubben fremad. Det er sammen, vi skaber udviklingen, og den opbakning mærker vi hver eneste dag – på tribunerne, i erhvervsklubben og bag kulisserne, hvor mange engagerede frivillige yder en stor indsats for, at kampdagene fungerer, og oplevelsen bliver noget helt særligt. Det er en indsats, vi sætter enormt stor pris på.”

Nu ser vi frem mod den sidste del af sæsonen i 2026. Først venter festen i BOXEN, efterfulgt af det store cykelevent Tour de Sønderborg og et særdeles spændende ræs om slutspilspladserne i Bambuni Herreligaen.

I Sønderborg har vi viljen, modet og evnerne til at stå sammen. Lad os fortsætte med at investere i vores by og i vores fælles fremtid.

Rigtig glædelig jul og godt nytår – og tak for den fantastiske opbakning.

De bedste jule- og nytårshilsner
Sønderjyske Herrehåndbold


Sikre dig en fast plads i Sydjysk Sparekasse Skansen – bliv sæsonkortholder i Sønderjyske Herrehåndbold!

Oplev elektrisk stemning, ligahåndbold og et fællesskab i særklasse. Som sæsonkortholder er du med hele vejen – tæt på spillerne, fanklubben og de eksklusive oplevelser, der gør hver kamp til noget særligt.

fra 1.195 kr.