Top 8-duel mod Bjerringbro-Silkeborg

Lørdag aften skydes juleferien for alvor i gang i en propfyldt Sydjysk Sparekasse Skansen, når Sønderjyske Herrehåndbold byder velkommen til et vaskeægte håndboldbrag mod stjernespækkede Bjerringbro-Silkeborg i Bambuni Herreligaen. To mandskaber, der ligger side om side i kampen om top 8, tørner sammen – og rammerne kunne næppe være bedre.

De lyseblå kommer ind til opgøret med masser af selvtillid og tænding efter en periode uden nederlag og senest en fantastisk pokaloplevelse i Thy, hvor Sønderjyske sikrede sig avancement til Final 4 i forårets pokalslutspil i Jyske Bank Boxen. Alt peger derfor mod et topmotiveret mandskab, der igen vil levere juleunderholdning i absolut topklasse til både store og små fans i Skansen.

Gæsterne fra Bjerringbro-Silkeborg indtager i øjeblikket 7. pladsen i Bambuni Herreligaen med 17 point for 17 kampe – blot én placering foran Sønderjyske. De kommer til Sønderborg med to nederlag i baggagen – senest i onsdags, hvor de blev ekspederet ud af pokalturneringen med et 30-31-nederlag til TMS Ringsted samt et smalt nederlag på 28-29 til Mors-Thy Håndbold i Bambuni Herreligaen og vil uden tvivl være opsatte på hurtigt at vende tilbage til sejrssporet.

Sønderjyske-profilerne Jacob Bagersted og Jesper Konradsson ser frem mod lørdagens opgør med både ambitioner og stor tro på egne evner:

“Vi er jo i gang med at lave en rigtig flot julegave til os selv og til Sønderborg her i december – og vores plan er at sætte sløjfe på den på lørdag. Hvis vi formår at vinde, så sætter vi os selv i en rigtig god position til at indfri vores andet mål for sæsonen – nemlig at nå slutspillet. Men der er ingen tvivl om, at det bliver svært mod et rutineret hold fra Bjerringbro-Silkeborg. De kommer lige fra et pokalexit, og de vil med garanti gerne vise, at de er det tophold, som alle ser dem som. Vi skal helt op på det store klinge, men vi har stor tro på egne evner og glæder os til en fantastisk atmosfære til 2-kroners kampen i Skansen. Det bliver en vild lørdag.”

I sæsonens første opgør mellem de to mandskaber leverede Sønderjyske en flot udesejr på 36-30 i Jyske Bank Arena, og det er mere end et år siden, at de lyseblå senest har tabt til Bjerringbro-Silkeborg. Det ændrer dog ikke på, at der venter en svær opgave mod et mandskab fyldt med rutine, fysik og international klasse.

Der bliver helt udsolgt til lørdagens 2-kroners kamp, som er muliggjort takket være 73 fantastiske partnere, der har sørget for gratis entré. Et kæmpe tak til alle samarbejdspartnere for at gøre denne håndboldfest mulig.

Husk, at J&Co Fanzonen som altid åbner 1½ time før kampstart og byder på masser af juleunderholdning for hele familien. Kan du ikke være i hallen, kan kampen følges via vores Instagram-profil og i Tophåndbold-app’en.

Kom så, Sønderjyske – fyld Skansen og bær drengene frem!

De 73 partnere er Advokaterne Kongevej 64, Als Bil Leasing, Alsie Express, Alsik, Andelskassen, Apotekerne Sønderborg, Arkil, Beka Auto, Bitzer Electronics, Brødr. Ewers, Brødrene Jacbosen ApS, Bækkegården, Circle K Denmark, Clena High-Pressure Systems, Consortio IT, Danfoss, Dansk Damprens, E-Vape Electronics, Elektrikeren Sønderborg, EY, Fa. Karl D. Petersen, Fitness Syd, Forsikringsmæglerne DFM, Frøslev Træ, Fuji Packaging, Føtex Sønderborg, Garant Als Gulvservice, Hanssen Ejendomme, Hotel Sønderborg Garni, Hotel Sønderborg Strand, Hummel, IHS, In-Truck Autopolstring, Jan Andersen, Jesper Jauert Fys Træning & Sundhed, John Senger, Juhls Murerfirma, Jyske Bank, Jørgen Andersen, K.R. Schmatz & Sønner, KK Flisservice, KL Holding, Kær Teltudlejning, Lars Justesen Transport, LM Sign, LOTEK, MAV Studio, Mens Cut, Michael Degermann, Milcotec, Poul Larsen Transport, Royal Unibrew, R2P Group, Sandholdt Biler, Schlott Sønderborg, SIB Byggeri, Skovby Kro, Skaal Sønderborg, Stark Sønderborg, Stenbideren, Sydbank, Sydjysk Eltekniq, Sydjysk Sparekasse, Sønderborg Bad & Varme, Sønderborg Kommune, Sønderborg Lufthavn, SAAK Holding, Teknidan, Trympellyng, Unge På Toppen, Vollerup 2 hjul center, Wohlenberg og Zoom Film.


Sikre dig en fast plads i Sydjysk Sparekasse Skansen – bliv sæsonkortholder i Sønderjyske Herrehåndbold!

Oplev elektrisk stemning, ligahåndbold og et fællesskab i særklasse. Som sæsonkortholder er du med hele vejen – tæt på spillerne, fanklubben og de eksklusive oplevelser, der gør hver kamp til noget særligt.

fra 1.195 kr.