Fredag aften var Sydjysk Sparekasse Skansen igen forvandlet til et sandt håndboldmekka – og som så ofte før, var det vores lyseblå helte fra Sønderjyske Herrehåndbold, der stod tilbage som sejrherre. Foran næsten 1.600 medlevende fans blev det en aften fyldt med både fest, drama og – vigtigst af alt – to point til Sønderjyske!
Allerede inden kampstart var stemningen elektrisk. I J&CO Fanzonen var der fuld tryk på med sømslåning, quiz, fede præmier, gratis gaver, happy hour og naturligvis optakt med cheftræner Rasmus Vandbæk. Og lad os bare sige det: Den stemning tog spillerne med sig direkte ind på banen!
Fra første fløjt kom de lyseblå ud som lyn og torden. På bare otte minutter havde vi bragt os foran 6-2, så TTH Holstebro måtte tage en hurtig timeout. Anført af en flyvende Frederik Tilsted, en styrende Jesper Konradsson og en mur i målet i form af Mathias Rex, holdt vi kontrollen hele første halvleg og gik til pause foran 17-13.
Anden halvleg blev en sand gyser. Flere gange lignede det, at vi havde lukket kampen, men vestjyderne nægtede at give op. Røde kort til både Jonas Raundahl (TTH) og vores egen Morten Bjørnshauge tilføjede ekstra drama. Og da TTH i slutfasen fik reduceret til 29-28, var nerverne på højkant. Men vores drenge holdt hovederne kolde, pressede på – og kunne til sidst lade sig hylde af et feststemt Skansen efter sejren på 31-29!
Cheftræner Rasmus Vandbæk sagde efter kampen: ”Grunden til at vi står med de to point her til aften er at vi lykkes med vores plan. Vi undgår at TTH får lavet en masse frikast på os og får dermed bevaret en god rytme i vores spil – både i stationært angreb og vores kontraspil – så vi har mange gode ting, at tage med videre til tirsdagens kamp.”
Undgå at de får slået kampen i stykker med en masse frikast. Kompakte og aggressive forsvar. Bringer kontraen igennem igen. Nøglen også på tirsdag.” Undgå dygtige forsvar og kontra. Fokus på at have færre og kortere mindre gode perioder.
Målscorere for Sønderjyske:
Frederik Tilsted (8), Viktor Bergholt (6), Jesper Konradsson (6), Morten Bjørnshauge (3), Ebbe Stankiewicz (3), Jacob Bagersted (2), Magnus Frederiksen (1), Nicolai Skytte (1), Tobias Gregers (1).
Målscorere for TTH:
Magnus Storgaard Pedersen (6), Magnus Bramming (5), Thomas Damgaard (4), Jóhannes Andrason (3), Eskil Reitan (2), Jonas Raundahl (2), William Aar (2), Sebastian Ørum (2), Joachim Lyng Als (1), Frederik Arnoldsen (1), Nikolaj Markussen (1).
Og vi skal ikke vente længe på revanchekampen – allerede tirsdag aften står vi igen over for TTH Holstebro, denne gang i 1/8-finalen i Santander Cuppen! Her skal vi forsøge at følge op på sidste sæsons mindeværdige Final 4-bronze.
Rasmus Vandbæk ser frem mod kampen: ”Vi har lige vist, at vi evner at spille TTH rigtigt, så vi har selvfølgelig en god tro på at vi kan gøre det igen. Vi skal endnu engang spille rundt om deres kompakte og dygtige forsvar – og så skal vi til denne kamp have fokus på at have færre og kortere mindre gode perioder, hvor de kan komme tilbage i kampen. Lykkes vi med det, så tror jeg på at vi tager billetten videre i pokalen.”
Vi håber at se så mange som muligt i Skansen endnu engang – for jeres støtte gør forskellen! Billetterne er i salg nu, og husk at J&CO Fanzonen åbner 1½ time før kampstart med masser af sjov og underholdning.
Kan du ikke være der, kan kampen følges på vores Instagramprofil eller i Tophåndbolds app.
KOM SÅ SØNDERJYSKE!