Lørdag eftermiddag åbnede Sønderjyske Herrehåndbold også sæsonen 2025/26 i Sydjysk Sparekasse Skansen mod sidste års sølvvindere fra Skjern Håndbold og det blev en tæt, medrivende og tempofyldt kamp mellem to tændte mandskaber, som et talrigt hjemmepublikum blev vidner til.
Skjern Håndbold tog teten fra kampens start, hvor de lyseblå spillere særligt i starten kæmpede med at finde løsninger i særligt angrebsspillet, hvor de måtte kæmpe en del for at få bolden ind bag en velspillende Christoffer Bonde i Skjerns mål. Som halvlegen skred frem begyndte spillet at flyde bedre for de spillerne fra Sønderjyske, der flere gange fik kontakt med Skjern Håndbold og holdene gik da også til pausen med en et-måls føring til spillerne fra Vestjylland på 14-13.
Det tætte kampforløb fortsatte i anden halvleg, hvor spillerne gav hinanden kamp til stregen til stor fornøjelse for tilskuerne i Sydjysk Sparekasse Skansen, som til kampen også havde besøg af eleverne fra Idrætshøjskolen i Sønderborg, som på sædvanlig vis bidrag til en formidabel lydkulisse til spillerne.
Desværre slap Sønderjyske taget i kampen i den sidste fase af kampen til stor ærgelse fra cheftræner, Rasmus Vandbæk: ”Jeg er enormt ærgerlig her på bagkant for jeg synes at vi gør rigtig mange gode ting og vi får rigtig mange muligheder for at skifte momentum i kampen. Desværre laver vi fejl på afgørende tidspunkter i kampen og så mangler nok også en smule kynisme. Vi står igen rigtig godt i vores forsvar, vores kontraspil fungerer godt og så spiller særligt Tilsted, Konradsson og Frederiksen rigtig godt i dag – men vi er aldrig tilfredse med ikke at vinde, særligt ikke på vores fantastiske hjemmebane.”
Kampen sluttede med en sejr til de grønklædte fra Skjern Håndbold på 32-27 – og det ærger også hjemmebanedebutanten, Viktor Bergholt, der dermed måtte se sig slået af storebror, Emil Bergholt fra Skjern Håndbold: ”Vi havde selvfølgelig håbet på mere og selvom vi var klar over at det var en svær opgave, så går vi altid på banen for at vinde, særligt i Skansen. Det var en fed og speciel oplevelse for mig. Jeg spiller ikke min bedste kamp og jeg ville ønske at jeg havde sat et stærkere aftryk lige i den her kamp, men vi kæmper videre.”
Sønderjyske HH – Skjern Håndbold : 27-32 (13-14)
Målscorerer for Sønderjyske Herrehåndbold: Frederik Tilsted (11), Jesper Konradsson (5), Magnus Frederiksen (4), Ebbe Stankiewicz (3), Jacob Bagersted (2), Viktor Bergholt (1), Tobias Gregers (1)
Målscorerer for Skjern Håndbold: Marcus Midtgaard (9), Bjarke Christensen (8), Mads Mensah Larsen (5), Joaquim Nazaré (4), Emil Bergholt (3), Jakob Rasmussen (2), René Rasmussen (1)
Næste kamp for Sønderjyske Herrehåndbold er fredag d. 12. september kl. 20:00 på udebane mod Mors-Thy Håndbold. Kampen kan følges i TopHåndbold app’en samt på vores Instagram-profil.