Så er det i weekenden, at vores lyseblå helte fra Sønderjyske Herrehåndbold skal i aktion i Bambuni Herreligaen, når de på udebane møder sidste års nr. 10 fra Ribe-Esbjerg HH.
Modstanderne fra Ribe-Esbjerg HH kommer med en bred og varierert trup efter at have fået tilført en del nye spillere siden sidste sæson – herunder Benjamin Hallgren fra TMS Ringsted og Jerry Tollbring fra Füchse Berlin . Derudover råder de også stadig over stærke spillere som Alfred Jönsson og Karl Wallinius, som plejer at gøre livet svært for deres modstandere. De har spillet 5 træningskampe frem mod sæsonstarten mod GOG, Nordsjælland Håndbold, Mors-Thy Håndbold, Sävehof og Frederica, som alle har været præget af højt tempo, så der er ingen tvivl om at vi skal være klar fra start, når kampen fløjtes i gang på lørdag kl. 16 i Blue Water Dokken i Esbjerg.
Særligt tempoet er også noget, som cheftræner, Rasmus Vandbæk, er opmærksom på til kampen mod Ribe-Esbjerg HH.
”Vi ser ind i en svær kamp på lørdag mod et enormt alsidigt hold med samme målsætning som os om top-8. De sluttede rigtig stærkt af i den sidste sæson og Mark (Uth, cheftræner for Ribe-Esbjerg HH, red.) har haft mulighed for at sætte endnu mere præg på tingene frem mod sæsonstarten. Nøglen til sejr for os er, at vi lykkes med vores returløb, så vi kommer hjem og stå i vores solide forsvar og kan løbe kontra på Ribe-Esbjerg. Det er en kamp, der stiller et stort krav om disciplin og koncentration i alle 60 minutter for at vi skal lykkedes.”
Vi håber, at mange lyseblå fans har lyst til at tage en tur til Esbjerg for at støtte drengene på lørdag. Dørene til Blue Water Dokken åbner kl. 15 og der kan købes billet her. Hvis du ikke har mulighed, så kan kampen følges på TopHåndbolds app.