Onsdag aften venter en afgørende og svær udekamp i Lyng-Hallen, hvor vi med point mod Grindsted kan sikre os en plads i Herreligaen i næste sæson.
Vi møder et Grindsted-mandskab, der har fundet formen og senest leverede en stærk præstation med en sejr på udebane mod TMS Ringsted. Det er et hold, der spiller med stor energi og selvtillid, og vi har stor respekt for den opgave, der venter os.
Vi ser samtidig frem til at komme på banen igen og vise, hvad vi står for som hold. Senest mod Nordsjælland ramte vi ikke det niveau, vi ved, vi er i stand til – og den præstation vil vi gerne rejse os fra.
Cheftræner Rasmus Vandbæk siger: “Vi ved, der venter en svær kamp, hvor vi skal være klar i samtlige 60 minutter. Vi har stor tiltro til de ting, vi kan som hold og gruppe, og vi glæder os til kampen.”
Vi håber, at mange sønderjyder vil tage turen til Grindsted for at støtte drengene i jagten på de point, der kan sikre os endnu en sæson i Herreligaen.
📍 Lyng-Hallen Grindsted
🕖 Onsdag den 30. april kl. 19.00