Sønderjyske Herrehåndbold måtte lørdag eftermiddag rejse tomhændet hjem fra Skjern Bank Arena efter et opgør, hvor hjemmeholdet trak det længste strå i kampen om vigtige point til slutspillet.
På en dag hvor vi ikke rammer det niveau, vi ved, vi har i os, var Skjern Håndbold ganske enkelt det bedste hold. Allerede i første halvleg satte de sig på kampen, og selvom vi bed fra os og holdt dem til kun tre måls føring ved pausen, var det op ad bakke. I anden halvleg blev der justeret og kæmpet, men vi fik aldrig rigtig lukket hullet – og måtte til sidst se Skjern løbe med sejren.
Assistenttræner Lasse Folkmann sætter ord på nederlaget:
“Det var en svær dag i Skjern. Vi taber til et stærkt spillende Skjern-hold på en dag, hvor vi har for mange, der ikke rammer højt nok niveau. Vi dækker langt hen ad vejen en fornuftig kamp, men vi laver for mange fejl i angrebet og giver Skjern for mange lette mål i kontrafasen. Ved pausen hænger vi efter med tre, og selvom vi spiller bedre i anden halvleg, så får vi aldrig rigtig lukket det forspring. Derfor må vi se Skjern tage begge point på en dag, hvor de var bedre end os.”
Der skal dog lyde ros til Tobias Gregers Schmidt, som leverede en stærk indsats i begge ender af banen og viste stor vilje og kvalitet i en ellers svær kamp.
Med blot to runder tilbage, inden ligaen deles op, skal der stadig kæmpes – og vi ser nu frem mod en stor udfordring på hjemmebane, når Aalborg Håndbold gæster Sydjysk Sparekasse Skansen i næste spillerunde. En kamp, hvor vi får brug for hele den sønderjyske opbakning, når vi går efter at rejse o.
Tak til alle vores fans, der støttede os i Skjern – vi ses i Sydjysk Sparekasse Skansen!
Redninger:
• Nicolai Buster Petersen – 1 redning / 4 skud (25.00%)
• Julius Sten – 6 redninger / 35 skud (17.14%)
Målscorere:
• Tobias Gregers Schmidt – 3/3 (100.00%)
• Nikolaj Svalastog – 1/1 (100.00%)
• Nicolaj Jørgensen – 13/17 (76.47%)
• Jacob Bagersted – 2/3 (66.67%)
• August Wiger – 2/2 (100.00%)
• Magnus Holpert – 1/2 (50.00%)
• Patrick Volz – 1/2 (50.00%)
• Magnus Fredriksen – 1/4 (25.00%)
• Ebbe Stankiewicz – 1/1 (100.00%)
• Gabriel Setterblom – 4/8 (50.00%)