Torsdag aften skal vi forsøge at hente point på en svær udebane, når vi spiller mod BSH i Silkeborg.
Vi spillede ikke verdens bedste kamp på hjemmebane mod Mors-Thy i den seneste hjemmekamp, men vil gerne rejse os mod et BSH hold der nåede finalen i Final Four.
Selvom det blev til et nederlag mod MTH er tager vi stadig til Silkeborg med troen på at vi kan vinde hvis vi rammer vores topniveau, fortæller assistenttræner Lasse Folkmann
– Selvfølgelig håber vi på at tage point, men er fuldt bevidste om at vi møder et virkelig godt hold der yderst vanskelig at spille mod på deres hjemmebane. Vi ramte ikke niveau hjemme mod Mors-Thy men mener at vi godt kan spille lige op med BSH, hvis vi rammer de toppræstationer over hele linjen.
– Historien viser at vi ikke har hentet mange point mod BSH, det håber vi at kunne lave om på torsdag aften.
– Vi kommer til at møde et hold der trykker hårdt på i kontrafasen og det stiller krav til os om at vi behandler bolden med omhu og får afviklet vores angreb med ordentlige afslutninger. En af nøglerne bliver at vi får hul på deres fysisk stærke defensiv med Mikkel Løvkvist som en god keeper bagved.
– En anden væsentlig ting bliver at vi får styr på Rasmus Lauge, ikke nok med at han laver mange mål, men han er også fantastisk til at sætte sine holdkammerater i scene. Blandt andet Peter Balling som er rigtig godt til at finde rummene hvor han gør ondt på modstanderen.
– Med andre ord så skal vi have godt styr på vores defensiv og sørge for at score på vores chancer.
BSH-Sønderjyske Herrehåndbold spilles torsdag d. 27. februar kl. 18.30 i Jysk Arena, Silkeborg