Hvis Aalborg på på forhånd ikke så skræmmende nok på holdkortet, blev de bestemt ikke mindre skræmmende efter tilgangen af Sander Sagosen, der er blevet købt fri af Kolstad. Det blev med andre ord endnu sværere at komme i finalen.
Vi starter 1. halvleg med et enkelt 7 mod 6 angreb og på et dobbelt vip scorer Nicolaj Jørgensen til 1-0. Derefter overtager Aalborg styringen og via et par brændte muligheder fra vores side bliver stillingen ændret ti 2-6 inden vi igen får bragt os tilbage i kampen.
Med snert i både angreb og forsvar får vi udlignet til 6-6 i det 17. minut efter en lidt rodet periode fra begge hold. Det tætte parløb fortsætter i resten af halvlegen der ender 11-12. Matthias Rex der afløser Julius Sten efter 9 minutter brænder en fantastisk halvleg af med 6 redninger på 12 forsøg.
Vi forsøger at lægge pres på Aalborg ved at spile 7 mod 6 i perioder med ganske fin succes ogfortsætter med dette fra begyndelsen af 2. halvleg. Igen et enkelt angreb der giver scoring.
I det 38. minut bliver vi ramt af en udvisning ved 16-16 og taber desværre perioden 0-2. Den føring kæmper vi med at få hentet men vi kæmper for livet med alt vi har og kommer på 20-21 i det 53. minut.
Tættere på kommer vi desværre ikke, men hold nu op en spændende afslutning. Vi brænder et straffekast 10 skynder før tid og taber derfor 22-24 efter en kamp hvor vi efterlod alt på banen og kan gå fra kampen med hævede skuldre og hovedet højt løftet.
Stort tak til alle for en fantastisk støtte en flot fight.