Cheftrænerens optakt til semifinalen

Cheftræner Ramus Vandbæk ser frem mod semifinale opgøret mod Aalborg Håndbold, der spilles lørdag eftermiddag i Jyske Bank Boxen i Herning

– Allerførst må jeg konstatere at der venter os en vanvittig svær opgave mod et Aalborg hold der netop har bevist at de er et af Europas bedste mandskaber. Sejren over Barcelona i Champions League cementerede blot dette.

– Derfor skal vi forsøge at få kampen afviklet på vores præmisser og vi skal turde være proaktive i samtlige 60 minutter og se om vi kan gøre det til en træls kamp for Aalborg.

– Det betyder at vi skal passe godt på bolden og være omhyggelige i vores angrebsspil. Når vi er kommet til afslutninger gælder det om at komme hjem i en fart så vi ikke taber kontraspillet alt for stort og ellers se om vi selv kan få scoret nogle af de nemme mål.

– Vi har trænet rigtig godt og alle er klar til kamp, så vi tager til Herning og giver den et skud for fuld knald lørdag, sælger os så dyrt vi kan og så ser vi hvor langt det kan bringe os. Vi glæder os helt vildt som gruppe til oplevelsen og ikke mindst til at dele den med alle vores fantastiske fans.

Semifinalen mellem Sønderjyske Herrehåndbold og Aalborg Håndbold spilles lørdag d. 17. februar kl. 16.00 i Jyske Bank Boxen, Herning

Banegårdspladsen 1

5000 Odense C

+45 72 28 72 72

kontakt@bohoia.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Og vær den første til at få besked om eksklusive tilbud og arrangementer

Copyright © 2023 Bohoia Spa & Wellness