Sportsmanager Mogensen vil vinde i Herning

Den kommende weekend bliver historisk for Sønderjyske Herrehåndbold og selvom vi i semifinalen skal op mod et Aalborg hold der netop har vundet over mægtige Barcelona, tager vi til Herning for at vinde, fastslår sportsmanager Thomas Mogensen.

– Vi er godt klar over at vi på ingen måde ikke er favoritter og at mange nok vil kalde os naive, så tager vi altså til Final Four for at vinde. Der er ingen tvivl om at lodtrækningen satte os op mod dansk håndbolds flagskib og vi må lette på hatten over det set-up man har fået stillet på benene i det nordjyske.

– Vi vil gøre alt for at få kampen spillet på vores præmisser og se om vi kan finde ting i spillet Aalborg ikke er forberedt på. Vi har analyseret på Aalborgs styrker og eventuelle svagheder og vores opgave er at vi bliver proaktive i forhold til at udfordre dem på uventede ting. Hvis vi går ind til kampen og forsøger at vinde den på at løbe hurtigere og skyde hårdere, så vinder vi ikke. Der skal andre ting til.

– Det bliver en historisk weekend for os og det gør os ualmindelig stolte at vi kan være med til at spille om pokaltitlen. Det er ikke alle beskåret at få lov til det og nu skal vi forsøge at ramme niveau hvor vi sætter to gode dage sammen hvor vi jagter succes.

– Det gør os også stolte at vi kan tage omkring 1000 fans med i BOXEN sammen med vores sponsorer, og partnere. Det betyder meget for os, men viser også at hvis vi står sammen så kan vi være med i toppen af dansk håndbold. Alle hold vi sammenligner os med, lægger lag på sæson efter sæson og det kræver at vi som klub, hold og område bliver ved med at udvikle os. Vi får brug for alle de midler vi kan for at fortsætte turen mod toppen.

– Sådan en weekend med deltagelse i Final Four giver blod på tanden. Det giver god erfaring og store oplevelser og vi skal forsøge at finde balancen for at skabe et godt resultat. Det er første gang vi skal spille om pokaler og vi vil gøre alt for at det lykkes for os.

Banegårdspladsen 1

5000 Odense C

+45 72 28 72 72

kontakt@bohoia.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Og vær den første til at få besked om eksklusive tilbud og arrangementer

Copyright © 2023 Bohoia Spa & Wellness