Så gælder det kvartfinalen i Santander Cup

Tirsdag aften har vi mulighed for at lave et historisk resultat for Sønderjyske Herrehåndbold når vi står over for Fredericia HK i Santander Cups kvartfinale i et opgør hvor vinderen rykker i Final Four stævnet.

Det er et stærkt Fredericia hold vi kommer op imod. Det er et hold med international erfaring fra Champions League og den hjemlige Liga ligger holdet placeret på en tredjeplads. I den seneste kamp måtte holdet drage hjem fra Aalborg med et knebent nederlag efter en kamp der først blev afgjort til allersidst.

I Ligaen her vi gjort rent bord i de seneste 4 kampe med 8 point af 8 mulige. Vi går til alle kampe med en stor tro på tingene og på vores koncept og det har været med til at give os overhånden og evnen til at være ´kyniske i slutningen af kampene.

Assistenttræner Lasse Folkmann glæder sig til kampen i Sydjysk Sparekasse SKANSEN

– Det bliver meget spændende og vi glæder måske en lille smule mere end vi normalt gør. Det er en stor kamp og med det rigtige resultat også en historisk kamp.

– Ret hurtigt efter kampen i Ribe fik vi flyttet fokus over på kampen mod Fredericia. Vi har i store træk forberedt os som til enhver anden kamp og har trænet let med henblik på at spillernes fysik er i top og står skarpe. Vi har også set en del video for at være klar på hvad Fredericia kommer med.

– Rent håndbold fagligt gælder det for os om at få scoret mod en Fredericia defensiv der har mange strenge at spille på og derfor kan være svært at træne og forberede sig på. Hvis vi kan få hul på deres forsvar og få boldene smidt i kasse er det også en måde at unde at de får scoret for mange nemme kontramål.

– I den anden ende skal vi se om vi kan få styr på deres bagkæde, der gennem internationale kampe har fået erfaring i at begå sig i pressede situationer. Rainier Taboada, Anders Kragh Martinussen og William Moberg udgør en farlig trio og har et godt samspil med stregspiller Evgeni Pevnov og dem skal vi have ekstra fokus på.

– Vi går ind til kampen med en stor tro på vores koncept og håber at de mange tilskuere i Sydjysk Sparekasse SKANSEN kan hjælpe os til at det bliver en stor aften.

Sønderjyske Herrehåndbold-Fredericia HK spilles tirsdag d. 17. december kl. 18.30 i Sydjysk Sparekasse SKANSEN.

Banegårdspladsen 1

5000 Odense C

+45 72 28 72 72

kontakt@bohoia.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Og vær den første til at få besked om eksklusive tilbud og arrangementer

Copyright © 2023 Bohoia Spa & Wellness