Intens fight og sikker sejr

At onsdagens opgør i Sydjysk Sparekasse SKANSEN mod KIF Kolding, var vigtig for begge hold blev hurtigt klart for alle 1871 tilskuere. Det var fuld intensitet i spillet og knald på tacklingerne.

Lydniveauet i hallen var lige skruet en tand op, ikke kun på grund af IHS, men alle tilskuerne var med til at lægge pres på gæsterne med deres højlydte støtte.

Kampen startede ret lige og ret målrigt, da ingen af de to forsvar fik fat i de første 7-8 minutter hvor stillingen lød på 5-4. Derfra overtog vi stille og roligt initiativet og da vi midt i halvlegen havde slået et lille hul på 4 mål, tog gæsterne deres første timeout. Det ændrede dog på ingen måde spillets gang og vi holdt fast i føringen der endda blev øget til 5 mål før KIF fik reduceret til pausestillingen 19-15 i halvlegens sidste sekund.

Vi startede de sidste 30 minutter som lyn og torden og med 4 mål i træk til 23-15 efter blot5 minutter var opgøret punkteret. I løbet af anden halvleg fik vi tingene sat på plads og da målmand Matthias Rex scorede sit andet mål til 30-21 med 10 minutter tilbage var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse.

Det endte med jubel og store omfavnelser da kampen blev fløjtet af med 35-28 på tavlen og selv om der var en sejr på 8 mål var der ingen der kunne have protesteret hvis den var blevet endnu højere.

Vi var gennem hele kampen bedre på alle parametre og der var også stor tilfredshed hos Gabriel Setterblom der mellem selfies og TV2 interview fik sagt:
– Det var en vild kamp i en flot kulisse. Det var en kamp vi skulle vinde og alle leverede på det niveau vi ville. Så vi er rigtig godt tilfredse.

Cheftræner Rasmus Vandbæk supplerer:
– Vi dækker rigtig godt op og spiller i det hele taget en rigtig fin kamp.
– Vi havde flere taktiske træk vi kunne have trukket frem, men der blev ikke brug for hele paletten. Vi havde styr på kampen og derfor blev det ikke nødvendigt.
– Der skal lyde en stor ros til vores fløje, der leverede godt i denne kamp, men som også har spillet på et højt niveau i hele sæsonen.

Sønderjyske Herrehåndbold-KIF Kolding 35-28 (19-15)

Målscorere for Sønderjyske Herrehåndbold
Nicolaj Jørgensen 11, August Wiger og Patrick Volz hver 5, Morten Bjørnshauge, Ebbe Stankiewicz og Gabriel Setterblom hver 3, Magnus Fredriksen og Matthias Rex hver 2, Tobias Gregers Schmidt 1

Redninger
Matthias Rex 5, Julius Sten 4.

Banegårdspladsen 1

5000 Odense C

+45 72 28 72 72

kontakt@bohoia.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Og vær den første til at få besked om eksklusive tilbud og arrangementer

Copyright © 2023 Bohoia Spa & Wellness