Formstærke TTH tager imod torsdag aften​

Gennem de seneste sæsoner har vi haft ganske godt styr på TTH, men det er uden tvivl et hold i en helt anden forfatning der tager imod i torsdagens kamp i Gråkjær Arena.

Hjemmeholdet er kommet rigtig godt fra land og har med 4 sejre i de seneste 5 kampe bevæget sig op på tabellens 5. plads med 11 point for de 9 første kampe i sæsonen.

Vi skal forsøge at bygge videre på den gode indsats i hjemmekampen mod SAH, hvor rigtig mange ting fungerede for os. Det resulterede i en sikker sejr på 32-25 og dermed har vi erobret 6 point for 9 kampe.

Assistenttræner Lasse Folkmann siger følgende om kampen

– Vi har tidligere haft det fint med TTH, men vi oplever et lidt andet TTH hold der har medvind for øjeblikket og kommer ind til kampen med bunker af selvtillid.

– Det er et hold vi har stor respekt for ikke mindst deres kontrafase. De har altid været kendt for at løbe hurtigt, men jeg synes det er en disciplin de er blevet endnu bedre til. Vi skal altså have godt gang i returløbet.

– Derudover er de godt kørende i bagkæden hvor William Aar, men nok især Edwin Aspenbäck gør sig bemærket. Det har vi selvfølgelig fokus på og det vil være afgørende at vi får styr på dem.

– I vores forsvar har vi arbejdet med at få mere aggressivitet i spillet, det lykkedes rigtig godt mod SAH og det vil vi gerne blive ved med at udvikle.

– Med Gabriel Setterblom ude mangler vi lidt på højre back og derfor spiller vi lidt anderledes angrebshåndbold, end først på sæsonen. Vi har lidt planer for og idéer om hvordan vi skal gribe det an og så må vi se hvordan det spænder af.

TTH-Sønderjyske Herrehåndbold spilles torsdag d. 31. oktober kl. 19.00 i Gråkjær Arena

#Foralle #Levelup #soenderjyskeherrer

Banegårdspladsen 1

5000 Odense C

+45 72 28 72 72

kontakt@bohoia.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Og vær den første til at få besked om eksklusive tilbud og arrangementer

Copyright © 2023 Bohoia Spa & Wellness