En svær opgave venter i fredagens opgør mod Bjerringbro-Silkeborg.

Vi kommer på en vanskelig opgave når vi fredag aften tager imod Bjerringbro-Silkeborg i Herre Håndboldligaens syvende spillerunde.

Statistikken er ikke på vores side i kampene mod BSH, men med støtte fra vores fantastiske hjemmepublikum i Sydjysk Sparekasse SKANSEN håber vi at dette bliver dagen hvor vi kan få point mod et godt spillende BSH hold.

Gæsterne har vundet de 4 af de første 6 kampe i ligaen med sejre over SAH, TTH, Skjern og KIF. De to eneste nederlag i ligaen er kommet mod GOG og Aalborg. Holdet er også repræsenteret i European League, hvor man i tirsdags måtte tage hjem fra Frankrig med et nederlag på 40-26 til Montpellier.

Vi har spillet et par gode kampe på hjemmebane og vundet over Ribe-Esbjerg og Grindsted. Desværre rakte en god fight mod Fredericia ikke til point og i udekampen mod Mors-Thy måtte vi se os slået med 30-25.

Stregspiller Morten Bjørnshauge ser frem til atter at skulle spille i Sydjysk Sparekasse SKANSEN

– Vi har spillet en række gode kampe på hjemmebane og vi glæder os til at komme hjem i hulen igen. Når vi spiller foran vores fantastiske hjemmepublikum, giver det os nogle ekstra procenter inde på banen, og det kan måske tippe kampen til vores fordel.

– Rent håndboldfagligt gælder det om at behandle bolden med omhu, så vi får afsluttet ordentligt. Det vil give os den fordel at vi kan komme hjem at stå i forsvaret og undgå at de får for mange lette mål på kontra. Defensiven skal være vores solide base som vi kan arbejde ud fra. Det lyder måske nok simpelt, men der skal arbejdes utrolig hårdt i samtlige 60 minutter, hvis det skal lykkes.

– BSH er et rigtig godt hold, hvor vi har set Rasmus Lauge brænde banen af med 16 mål mod Skjern, så ham skal vi naturligvis være meget opmærksomme på og så synes jeg de har en utrolig dygtig målmand i Mikkel Løvkvist. Ham må vi under ingen omstændigheder skyde varm.

Sønderjyske Herrehåndbold vs Bjerringbro-Silkeborg spilles fredag d. 11. oktober kl. 20.00 i Sydjysk Sparekasse Skansen

#Foralle #Levelup #Soenderjyskeherrer

Se mindre

Banegårdspladsen 1

5000 Odense C

+45 72 28 72 72

kontakt@bohoia.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Og vær den første til at få besked om eksklusive tilbud og arrangementer

Copyright © 2023 Bohoia Spa & Wellness