Håbet var at vi kunne tage til Mors og tage 2 point med tilbage til Sønderborg, velvidende at det ville blive en yderst vanskelig opgave på en svær udebane.
Desværre gjorde vi det svært for os selv. Vi var helt på højde med hjemmeholdet efter 10 minutter og 4-4 på tavlen, men derfra var vi bagud resten af kampen. Pausestillingen lød på 18-13 efter en halvleg hvor vi lavede alt for mange individuelle og tekniske fejl.
Vi fortsatte med at fighte rigtig flot men desværre rakte det ikke på en dag hvor Mors-Thy ubarmhjertigt straffede vores fejl.
Slutresultatet lød på 30-25 og dermed måtte vi drage den ange tur hjem uden point til at forsøde køreturen.
Cheftræner Rasmus Vandbæk siger efter kampen
– Efter en god startde første minutter, laver vi for mange personlige/tekniske fejl som Mors-Thy straffer hårdt og som i den del af kampen kommer med et enormt tryk.
– August Wiger bliver desværre skadet tidligt i kampen og da Manus Holpert ikke var til rådighed i kampen bliver det lidt op ad bakke for os.
– Efter pausen kæmper vi flot, men må også erkende at vi på det individuelle niveau, og de mange frie afslutninger vi spiller os til efter pausen, ikke er dygtige nok. Derfor formår vi trods stort fight ikke at gøre kampen tæt efter pausen
#Foralle #Levelup #Soenderjyskeherrer
Se mindre